Vore ydelser
En af de største problemer i dagens cleantech i Danmark er manglen på eksterne finansieringsmuligheder, for den gode idé gør det ikke alene. Der kræves mange kompetencer for at få fat i de penge, som der er, det kan være venturekapital eller forsknings- og udviklingsfinansiering. Der skal opbygges teams, forretningsplaner og –strategier skal udarbejdes, og der skal styr på organisatoriske processer, innovationskraft, interim management og meget andet. Alt dette skal på plads, for at man kan komme fra den gode idé til en succesfuld forretning.
1st Mile er specialiseret i denne første kommercielle distance for nye forretningskoncepter. Vi tager udgangspunkt i nøglepersonernes faglige og personlige kompetencer, analyserer projektet og får tingene til at ske. For det er først når virksomheden er kommet ud over den første fase, at de forretningsmæssige potentialer i idéen kan realiseres.