Kursus og seminar: Forretningsplaner for projektansøgere
De offentlige støtteprogrammer, det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Energinet.dk's Public Service Obligation (PSO) stiller stigende krav til de forretningsmæssige aspekter i ansøgningerne.
Kravene er enkle: Hvis ikke man kan skrive en god forretningsplan til sit projekt falder sandsynligheden for at ansøgningen opnår støtte meget markant.
I samarbejde med EUDP-sekretariatet og PSO-udbyderen Energinet.dk har 1st Mile nu udviklet et kursus og et seminar målrettet mod ansøgerne til programmerne. Det er ikke et krav fra de to programmer at man deltager i kurset eller seminaret for at kunne opnå støtte, men de ønsker at opkvalificere ansøgerne mest muligt for at få så høj en kvalitet som muligt i de ansøgninger de modtager.
Merudbyttet ved 2 dages seminaret er:
- Du arbejder i dybden med dine egne ansøgninger
- Du får et skelet til din egen forretningsplan med hjem
- Sparring med undervisere omkring dine egne ansøgninger
- Deltagelse i dialog, networking og socialt samvær med andre ansøgere
Kurset og seminaret er yderligere beskrevet nedenfor.
2 dages seminar på Helenekilde Badehotel 2. og 3. september 2008

På dette 2-dages seminar på det naturskønne Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje bliver deltagerne i stand til at skrive de nødvendige forretningsplaner til disse ansøgninger.
Seminaret er placeret 2½ uge før begge programmers ansøgningsfrist d. 19. september 2008.
Tilmelding på soren@1stmile.dk
Pris: 12.900 kr excl. moms, incl. forplejning, overnatning og alle aktiviteter.
1-dags kursus i Søhuset, Hørsholm, 28. august 2008
Ud over at hæve ansøgningernes kvalitet gennem forbedrede kompetencer og forståelse vil kurset dermed også spare deltagerne for megen tid i forbindelse med formuleringen af ansøgningerne i ansøgningsfasen.
Se kørevejledning til Søhuset her.
Kurset koster kr. 6.900 kr. excl. moms. Vi opfordrer til at minimum to personer fra samme virksomhed eller institutgruppe deltager for at få optimalt udbytte af arbejdet med egne ansøgninger. Der ydes 10% rabat for deltager nr. to og flere.
Tilmelding på soren@1stmile.dk
Der foretages på kurset og seminaret ingen vurdering af de påtænke projekters støtteværdighed. Der fokuseres udelukkende på at højne kvaliteten af ansøgningerne fsa. de kommercielle aspekter.
Sagt af tidligere deltagere på 1st Miles kursus om kommercielle kriterier:
”Engagerer deltagerne både med gruppearbejde og letforståelige pointer”, Leif Kirk Thøgersen, Direktør, Energi & Industri, Teknologisk Institut.
”Vi har fået en værktøjskasse vi umiddelbart kan bruge”, Lars Elbæk, Dexa Wave Energy.
”Inside-information i form af viden om, hvordan evalueringsprocessen i virkeligheden foregår”, Pia Rasmussen, Teknologisk Institut.
”Veltilrettelagt og informativt program som helt sikkert har givet indblik i hvad der kræves af redegørelser og dokumentation i en god ansøgning”, Hans Gufler, Matchride.net.
mandag, marts 3, 2008