tirsdag
nov172009

Dansk cleantech desperat efter finansiering – information fra 1st Mile

Nye energi- og miljøteknologier skaber nye arbejdspladser, reducerer miljøbelastninger og forøger forsyningssikkerheden. Derfor er cleantech-virksomhederne et oplagt sted at satse, når vi skal sikre samfundets velstand i fremtiden, mener vi hos 1st Mile. Den mening deles i den nye survey, ”Cleantech – Guldægget i dansk økonomi”, hvor 373 danske virksomheder har deltaget.

Men både de mindste og de lidt større virksomheder møder barrierer på deres vej mod markedet og for begge grupper er manglen på finansiering til udvikling og vækst den allerstørste barriere. Vi har samlet et par centrale figurer og lagt et link til den fulde rapport her.

25% af vækstvirksomhederne (mere end 10 ansatte og mere end 50 % vækst over de seneste 3 år) ser manglende ekstern finansiering som en forhindring for vækst, mens det for Rising Stars (under 10 ansatte og en vækst på over 50 % over de seneste 3 år) er hele 45%. Begge grupper ser manglen på ekstern finansiering som den største barriere.

Det bekræfter hvad vi har haft på fornemmelsen længe. Vi har i et par år nu hjulpet danske cleantech-virksomheder med at skaffe finansiering og har medvirket til at rejse finansiering til en halv snes projekter med over 100 mio. kr i samlet budget fra støtteprogrammer. Vi har gjort virksomheder klar til at møde ventureinvestorer og 1st Miles ejer, Søren Houmøller, har tidligere foretaget ventureinvesteringer i danske guldæg som Stirling Danmark og Amminex.

Vækst kræver med andre ord først og fremmest penge – og derfor er det en af vore nøglekompetencer at assistere virksomheder, universiteter og videninstitutioner med det. Lige nu er der flere interessante muligheder for at rejse finansiering og 1st Mile kan hjælpe til på fordelagtige vilkår.

EU-deadline 4. marts 2010 kl. 17

EU's FP7 Energy-call har deadline 4. marts – men allerede 25. november er der deadline for ansøgninger til finansiering af forprojekter. Hvis du overvejer en ansøgning, og din ide ligger indenfor hvad der er beskrevet i opslaget, så tilbyder 1st Mile at sparre med dig om projektet og skrive ansøgningen om forprojektet gratis. I tilfælde af tilsagn har du så op til 120.000 kr i støtte til din egen og vores tid til at skrive den endelige ansøgning. Vi skal høre fra dig i denne uge for at nå at lave arbejdet med forprojektansøgningen. Læs mere.

EUDP-deadline 24. februar 2010 kl. 15

EUDP har mere end 400 mio. kr. i støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter i 2010. Men du skal stå på tæer for at komme gennem nåleøjet: Programmet modtager typisk ansøgninger på 5-6 gange så stort et beløb som de har til rådighed. Vi hjælper gerne til med din ansøgning og gør det for det meste med en success fee-model, så du ved vi kun arbejder på din ansøgning fordi vi mener den vil opnå støtte. Læs mere om vores forskellige modeller her.

Seminar: Skriv en vinderansøgning til EUDP

1st Mile gentager det succesfulde seminar, hvor deltagerne over to dage lærer at skrive EUDP-ansøgninger, så de kan opnå tilsagn. Kursusleder er Søren Houmøller, som har assisteret EUDP-sekretariatet med at definere programmets kriterier og siden hen har evalueret ca. 75 ansøgninger.

Derudover er 1st Mile partner i et igangværende EUDP-projekt. Seminaret vil finde sted i uge 6 og du kan forhåndstilmelde dig og læse mere om det seneste seminar her.

Højteknologifonden – deadline for interessetilkendegivelser 27. januar 2010 kl. 12

Hvis dit projekt matcher Højteknologifondens kriterier kan du indsende en interessetilkendegivelse inden d. 27. januar. Hvis den bliver positivt evalueret skal du indsende en egentlig ansøgning senest 8. april. Vi hjælper til med begge dele efter de samme modeller som for EUDP-projekter. Højteknologifonden har 520 mio. kr til fordeling i 2010 – se deres kriterier her.

Gør dig klar til fondsinvesteringer

Det er en alvorlig fejl at tro, at venturefondene står klar med millionerne til den gode idé. De kræver nemlig meget mere end blot en god idé – og hvis du ikke formår at levere hele pakken, så er det farvel og tak. Skulle du en dag blive 100% klar skal du starte med at fjerne det negative indtryk fra første gang de så dig. Så hvad skal der til? Hvilke investorer skal jeg kontakte? Hvordan tænker de og hvordan forbereder jeg mig bedst? Hvad vil de have til gengæld for pengene? Får jeg andet ud af det end penge? Vi gør dig og din virksomhed klar til at møde ventureinvestorerne.

Med venlig hilsen

Søren Houmøller

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend