Make an Energy Difference - 1st Mile med i et nyt EU-projekt
1st Mile er den danske partner i et nyt og spændende projekt med titlen ‘Make an Energy Difference’. Det er et innovationsinitiativ, der retter sig mod universitetsstuderende og tilskynder dem til at omsætte energi-innovationer til nye opstartsvirksomheder. Projektet omfatter bl.a. idékonkurrencer i forskellige lande og boot-camps med de bedste projekter samt tilknytning af den nødvendige ekspertise til at gøre innovationerne til forretninger.
Projektet startede 1. maj og løber i 3 år og har i alt 10 partnere fra England, Holland, Belgien, Italien, Portugal, Spanien, Bulgarien, Polen og altså Danmark.
Projektets opstartsmøde finder sted i juni og hurtigt derefter vil en kommunikationsplatform være sat op. Indtil da kan interesserede kontakte Søren Houmøller på soren@1stmile.dk for yderligere oplysninger.
fredag, maj 1, 2009