Cleantech-dag 27. maj - endnu muligt at tilmelde sig
De første Cleantech-partnerskab lanceres på Cleantech-dagen på onsdag d. 27. maj, hvor store og små virksomheder også får mulighed for at ”speed-date”. Hvis du er en lille virksomhed, der tror du kan nyde godt af et partnerskab med Shell, Mærsk Olie og Gas, DONG Energy, IBM eller en af de andre i alt 10 partnerskabsvirksomheder, kan du læse nærmere og melde dig til via Væksthusets hjemmeside (ikke længere tilgængeligt).
Personligt glæder jeg mig meget til at høre Joanne Hyland fortælle om samspillet mellem store og små virksomheder under titlen »Bridging the Generation Gap - Building a Symbiotic Relationship between Startups and Established Companies«.
Programmet for dagen er:
Kl: 10.00: Marlene Haugaard, direktør Væksthus Hovedstadsregionen, byder velkommen.
Kl. 10.05: Cleantech Partnerskab og Cleantech Booster. Projektleder Palle Weidlich præsenterer de to projekter. Hvad tilbyder de og hvad er udbyttet?
Kl. 10.20: En etableret virksomhed fortæller, hvad de har fået ud af at indgå et partnerskab med en mindre cleantechvirksomhed.
Kl. 10.30: WaterEco har deltaget i Cleantech Booster forløbet. Virksomheden er blevet skarpere på sin forretningside, og er nu klædt på til at indgå et partnerskab. Direktør Lasse Sørensen fortæller om sine erfaringer.
Kl. 10.40: Diskussion: Hvordan forbedrer vi tilbudene til cleantechvirksomhederne? Hvad mangler, og hvad kan vi gøre bedre?
Kl. 11.15: Vi løfter sløret for den første partnerskabsaftale, som bliver underskrevet.
Kl. 12.00: Frokost og netværk
Kl. 13.00: Direktør Joanne Hyland fra Radical Innovation Group: »Bridging the Generation Gap - Building a Symbiotic Relationship between Startups and Established Companies«. Joanne Hyland sætter fokus på de kulturelle forskellemellem etablerede og nyere virksomheder. Hvordan de bedst kommunikerer og tilrettelægger deres samarbejde. Hvordan de små virksomheder tiltrækker sig de stores interesse, og hvordan de etablerede virksomheder bedømmer potentialet hos en lille virksomhed.
Kl. 14.00: Speed dating mellem de store og de små. Cleantechvirksomhederne har mulighed for at præsentere deres produkter og services.
Kl. 16.00: Kaffe
Kl. 16.45: Dagens udbytte - er vi blevet klogere?
Kl. 17.00: Tak for i dag
tirsdag, maj 12, 2009