tirsdag
jun092009

CO2PENHAGEN - CO2-neutral musikfestival

Søren Houmøller er indtrådt i bestyrelsen for CO2PENHAGEN

For næsten to år siden kom Nina Jensen og Katrine Vejby ind på mit kontor med en vision om at skabe verdens første CO2-neutrale musikfestival. En formidabel udfordring af et projekt blandet med engagement, energi og iværksætterlyst. Nu, efter to års ihærdigt og frivilligt arbejde, er festivalen en realitet.

Festivalen finder sted på DTU 5.-6. september 2009 og byder – ud over fede bands, som vi brænder for at offentliggøre snart – på et showroom af en masse klima- og energiteknologier i øjenhøjde. I flæng kan nævnes elbiler, DME-diesel, ”fra affald til rockmusik” og naturligvis CO2-neutralt, absorptionskølet øl.

Festivalens overordnede ledelse er en bestyrelse bestående af advokat Sven Krogstrup (formand), Ole Henriksen fra Novo Nordisk og Søren Houmøller fra 1st Mile. Til den daglige ledelse er ansat Lars Birkvad, der som leder af en styregruppe med bl.a. Nina og Katrine håndterer det store arbejde med mange frivillige og eksekvering på to heftige døgn i september.

Der er endnu plads til likvide sponsorater fra interesserede sponsorer. Kontakt Søren Houmøller hvis du vil vide mere.

Festivalens egen hjemmeside hedder www.co2penhagen.com.

Er man interesseret i at holde sig orienteret er Facebook-gruppen "CO2PENHAGEN - Verdens første CO2-neutrale festival" et godt sted at melde sig til.

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend