torsdag
okt142010

1st Mile vært ved kick-off på et af Danmarks mest ambitiøse, grønne projekter

1st Mile har udviklet projektet "Cost Effective Deep Water Foundation for Large Offshore Wind Turbines", som har et budget på 80 mio. kr. og er støttet af Højteknologifonden.

Markedspotentialet er enormt: I 2009 var der installeret 3 GW vindmølleeffekt i Nordeuropa. Men i 2030 forventer EWEA (European Wind Energy Association) hele 150 GW installeret effekt. Leverandører med den bedste teknologi vil vinde kapløbet om at levere møller og fundamenter til dette gigantiske marked, hvis værdi skal måles i tusinder af milliarder af kroner. 

Det private/offentlige partnerskab udgøres af universiteterne Aalborg Universitet og Risø-DTU, samt virksomhederne Vestas, MT Højgaard, Bladt, LORC, LICengineering, DNV, FORCE Technology og 1st Mile, som er leder af projektet (senior projektleder Kim Kern). Projektet er på godt 108.000 mandetimer (67 mandeår).

Projektet er nu skudt i gang og vil over de kommende fire år danne den vidensmæssige base, som vil gøre dansk vindmølleindustri i stand til at levere de mest konkurrencedygtige vindmøllesystemer til opstilling på dybt vand.

 Projektgruppen lytter til senior specialist, Marcel van Duijvendijk fra Vestas, gennemgå Cost of Energy-parametre. Netop lavest mulig CoE er skydeskiven for alle projektets aktiviteter, da CoE er det kriterium, som kunder til offshore vindmølleparker beslutter sig på.

 

Projektets partnere udveksler viden i en kaffepause

Projektet er beskrevet nærmere her. 

 

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend