Reference: Vestas Wind Systems – Towers and Structures

 

Vestas er verdens førende leverandør af vindmøller og har i sin vision defineret målet Triple15 – 15 mia. € i omsætning med 15% overskud senest i år 2015. Med en omsætning på 6,6 mia. € i 2009 skal Vestas vokse hurtigt, samtidig med at nye teknologier, der fastholder og udbygger positionen som verdens førende leverandør, skal udvikles og implementeres.

I gruppen Towers and Structures, der bl.a. er ansvarlig for udvikling af fremtidens offshore vindmøllefundamenter, giver Triple15 sig udslag i en lang række udviklingsbehov, der skal løses under tidspres.

1st Mile blev kontaktet og i samarbejde med gruppens direktør og seniorspecialist blev to projekter defineret. Det ene projekt går på udvikling af fremtidens vindmøllefundament og det andet på videreudvikling og optimering af det eksisterende design af vindmøllefundamenter. Projekterne inddrager underleverandører, samarbejdspartnere og universiteter for at tilvejebringe den viden, som Vestas skal bruge for at kunne designe, producere og levere de bedste og mest omkostningseffektive fundamenter til fremtidens offshore vindmølleparker.

1st Mile skrev ansøgninger til hhv. Højteknologifonden og EUDP-programmet på vegne af Vestas og de øvrige partnere. Begge projekter opnåede tilsagn om tilskud, hvor udviklingsprojektet under Højteknologifonden har et samlet budget på 80 mio. kr og optimeringsprojektet under EUDP har et budget på 35 mio. kr. Se pressemeddelelse fra Vestas.

For at sikre, at organisationen i gruppen Towers & Structures var i stand til at omsætte projekternes resultater til handlinger, leverede 1st Mile ligeledes management support til ledergruppen i samarbejde med konsulentvirksomheden Acquiro.

Projektet under Højteknologifonden ledes desuden af 1st Mile, som i de fire års projektforløb har ansvaret for fremdriften i projektet og kontakten til Højteknologifonden.